Spring til indhold

Leslie Nielsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leslie Nielsen
Leslie Nielsen i 2008
Personlig information
Fulde navnLeslie William Nielsen
Født11. februar 1926
Canada Regina, Saskatchewan, Canada
Død28. november 2010 (84 år)
USAFort Lauderdale, Florida, USA
ÆgtefælleMonica Boyar (1950–1956)
Alisande Ullman (1958–1973)
Brooks Oliver (1981–1983)
Barbaree Earl (2001–2010)
RollerKampen på dødskloden
SOS Poseidon kalder
Højt at flyve
Høj pistolføring

Leslie Nielsen (født 11. februar 1926 i Regina, Saskatchewan, død 28. november 2010 i Fort Lauderdale, Florida) var en canadisk-amerikansk skuespiller. Efternavnet stammer fra hans danske far. Siden sin debut i 1950 medvirkede han i over 100 film.

Tidligt i karrieren var han kaptajnen på rumskibet i den kultdyrkede science fiction-klassiker Kampen på dødskloden (1956). I mange år derefter spillede han primært biroller som læge, advokat eller politibetjent. Et vendepunkt kom i 1980, da han fik en betydelig rolle i Højt at flyve, den succesfulde parodi på Airport-katastrofefilmene fra 1970'erne. Her afslørede den høje mand med pokeransigtet flair for farcen. Det bragte ham videre til tilsvarende parodier i serien om den dels tossede, dels fremragende kommissær Frank Drebin, der begyndte med Høj pistolføring i 1988.

Tidligt liv

[redigér | rediger kildetekst]
Nielsens onkel Jean Hersholt (billedet stammer fra filmen Hans broders hustru fra 1936) inspirerede ham til at blive skuespiller.

Nielsen blev født den 11. februar 1926 i Regina i Canada.[1] Hans mor, Mabel Elizabeth (født Davies), var en walisisk indvandrer, og hans far, Ingvard Eversen Nielsen, var en danskfødt konstabel i Royal Canadian Mounted Police.[2][3][4]

Nielsen havde to brødre. Hans storebror, Erik Nielsen (1924–2008), var Canadas vicepremierminister fra 1984 til 1986.[5] Ingvard slog sin kone og sine sønner, og Leslie længtes væk. Lige efter studentereksamen meldte han sig til Royal Canadian Air Force, selv om han havde nedsat hørelse (han bar høreapparat det meste af sit liv).[6][7]

Hans onkel Jean Hersholt var skuespiller kendt for sin rolle som Dr. Christian i radioserien af samme navn og i tv-serier og film.[8][9] I en artikel i Boston Globe forklarede Nielsen i 1994: "Jeg lærte meget tidligt, at når jeg nævnte min onkel, så kikkede folk på mig som om jeg var den største løgner i verden. Så tog jeg dem med hjem og viste dem fotos, og tingene ændrede sig ret drastisk. Så jeg begyndte at tro, at måske var denne skuespillerbranche ikke så dårlig en idé, selv om jeg var meget genert omkring det og manglede mod til det. Min onkel døde ikke længe efter at jeg kunne begynde at lære ham at kende. Jeg er ked af, at jeg ikke havde mulighed for at lære ham bedre at kende."[8]

Nielsen boede flere år i Fort Norman (nu Tulita) i Northwest Territories, hvor hans far var udstationeret for Royal Canadian Mounted Police.[8][10] Som 17-årig, efter at have fået studentereksamen fra Victoria Composite High School i Edmonton, kom Nielsen ind i Royal Canadian Air Force og modtog træning som luftskytte under den sidste del af 2. verdenskrig (han var for ung til at blive fuldt ud udlært eller til at blive sendt udenlands).[11] Han arbejdede kortere tid som discjockey på en radiostation i Calgary i Alberta, før han blev optaget på Lorne Greene Academy of Radio Arts i Toronto.[8][12] Mens han læste i Toronto, modtog Nielsen et stipendium til at læse på teaterskolen Neighborhood Playhouse i New York. Derefter fulgte han Actors Studio,[13] indtil han dukkede op på fjernsyn for første gang i 1948 i et afsnit af Westinghouse Studio One sammen med Charlton Heston,[14] en rolle han fik 75 USD for.[8]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Nielsens karriere begyndte med dramatiske roller på tv i Fjernsynets guldalder,[15] og han optrådte på 50 liveprogrammer på TV i 1950'erne. [16] Nielsen har udtalt, at der "... ikke var meget guld over lønnen, vi fik kun 75 eller 100 dollar per afsnit."[16] Hans distinkte stemme blev anvendt som fortællerstemme i en række dokumentarer og reklarmer, men med få undtagelser var hans tidlige arbejde som skuespiller ikke fuldt af de store begivenheder.[17] Hal Erickson fra Allmovie har beskrevet det således: "...meget af Nielsens tidlige arbejde skilte sig ikke ud, han var bare en smuk mand i en branche overfyldt med smukke mænd."[17] I 1956 fik han sin filmdebut i musicalfilmen Vagabondernes konge, instrueret af Michael Curtiz.[18] I Seattle Post-Intelligencer fortalte Nielsen, at han husker Curtiz som "en sadist, en charmerende sadist, men en sadist".[14][19] Selv om filmen ikke var nogen publikumssucces, så havde Nielsen tiltrukket sig produceren Nicholas Nayfacks opmærksomhed, og han blev tilbudt en audition til en rolle i science fiction-filmen Kampen på dødskloden, hvilket førte til, at Nielsen fik en langtidskontrakt med Metro-Goldwyn-Mayer (MGM).[14][20]

Nielsen sammen med Anne Francis i hans anden film, Kampen på dødskloden (1956). Nielsen: "En science fiction-version af Shakespeares Stormen, som handlede om overjeg'et eller sådan noget. Hvem ved? Star Trek-fansene i dag anser filmen som optakten til Star Trek. Jeg skulle bare have en stram uniform på og gøre øjne til Anne Francis. Jeg var ret tynd dengang."[21]

Kampen på dødskloden blev en øjeblikkelig succes,[22] og roller i andre MGM-film som Ransom! (1956), Er kvinder sådan? (1956) og Hot Summer Night (1957) fulgte.[23] I 1957 fik han hovedrollen overfor Debbie Reynolds i den romantiske komedie Tammy - bare 18 år, der i følge en kritiker på Chicago Tribune fik folk til at anse Nielsen som både en drama-skuespiller og som en køn romantisk hovedrolleindehaver.[24] Da han var utilfreds med kvaliteten af de film, han fik tilbudt, forlod han MGM, men ikke før han gik til audition på rollen som Messala i den historiske film Ben-Hur, men Stephen Boyd endte med at få rollen.[25][26] Efter han forlod filmselskabet spillede Nielsen hovedrollen i Disney-miniserien The Swamp Fox, som helten Francis Marion fra den amerikanske uafhængighedskrig.[27] Han reflekterede over serien i et interview i 1988, hvor han sagde: "Det var en stor oplevelse, for Disney-folkene lavede ikke deres serier som alle andre, som sprøjter et afsnit ud om ugen...vi skulle kun lave et afsnit om måneden, og budgetterne var ekstremt høje for TV på den tid. Vi optog på udendørsscener frem for i billige studiekulisser. og i meget autentiske kostumer."[28] Otte afsnit blev optaget og sendt mellem 1959 og 1961.[27]

Hans optræden på fjernsyn omfatter også dele af Justice, Alfred Hitchcock Presents, The Virginian og The Wild Wild West. I 1961 spillede han hovedrollen i en politiserie, som foregik i Los Angeles, The New Breed. I 1964 havde han gæsteoptræden i et afsnit af Daniel Boone sammen med Fess Parker og i mindre rolle Jay Silverheels. I 1968 havde han en stor rolle i pilotfilmen for den populære politiserie Hawaii Five-O og dukkede senere op i afsnittene i 7. sæson. I 1969 havde han hovedrollen som politibetjent i The Bold Ones: The Protectors.

I 1972 optrådte Nielsen som skibets kaptajn i den stjernespækkede katastrofefilm, SOS Poseidon kalder. Han spillede også med i actionfilmen Project: Kill fra 1977, instrueret af William Girdler. Hans sidste dramarolle før han primært fik roller i komedier var den canadiske katastrofefilm fra 1979, Byen brænder, i hvilken han spillede en korrupt borgmester. I 1980 havde han en mindre rolle i CBS-miniserien The Chisholms.

Højt at flyve og Høj pistolføring

[redigér | rediger kildetekst]

Nielsens birolle i Højt at flyve fra 1980 var et vendepunkt i hans karriere. Filmen, der er en parodi på katastrofefilm som Zero Hour! og Airport, opbygger en komedie med skuespillere, som på daværende tidspunkt udelukkende var kendt for dramaroller (andre medvirkende var Robert Stack, Peter Graves og Lloyd Bridges).

Nielsen i 1982

Kritikere roste filmen, som også var populær blandt publikum.[29] Filmens instruktører, Jim Abrahams, David Zucker og Jerry Zucker, valgte Nielsen til hans rolle på grund af hans evne til at spille "en fisk i vandet"."[30] For Nielsen betød Højt at flyve et skift fra dramaroller til et nyt fokus på komedie med tør humor. Da det blev sagt, at hans rolle i Højt at flyve var i strid med hans type, protesterede Nielsen og udtrykte, at han "altid var blevet castet i strid med hans type før" og at komedie var, hvad han virkelig ønskede at lave.[31]

Instruktørerne, som var interesseret i den nye komedies succes, besluttede at overføre en lignende type komedie til tv, og de gav Nielsen hovedrollen i deres nye serie, Police Squad!. Serien introducerede Nielsen som Frank Drebin, den stereotype politibetjent, formet efter seriøse karakterer i tidligere politiserier på tv. Police Squad's åbningssekvens var baseret på politiserien M Squad fra 1950'erne, (der havde Lee Marvin på rollelisten), som startede med at en politibil kørte rundt i en mørk by, mens et bigband spillede en jazzet temasang i baggrunden. Speaket og seriens opbygning i mindre historier med epiloger var en henvisning til Quinn Martins politiserier som Flygtningen, The Streets of San Francisco, Barnaby Jones, The F.B.I. og Cannon. Ligesom i Højt af flyve spillede Nielsen en alvorlig rolle, hvis one-linere virkede uheldige ved siden af komedien, der fandt sted omkring ham. Selv om serien hurtigt stoppede efter kun seks afsnit, så modtog Nielsen en nominering til en Emmy Award[32] for Outstanding Lead Actor in a Comedy Series.[33]

Han havde roller i ikke-komediefilm som Prom Night (1980) og Creepshow (1982), begge gyserfilm. Hans sidste dramarolle var som Allen Green, en voldelig alfons, som bliver dræbt i selvforsvar af Barbra Streisands rolle som luderen Claudia Draper i Martin Ritts retssalsdrama Nuts (1987).

Seks år efter Police Squad! blev standset, besluttede seriens instruktører at lave en filmversion, som fik titlen Høj pistolføring. Nielsen vendte dermed tilbage til rollen som Frank Drebin. Filmen omhandlede en narkokriminel, der forsøger at dræbe dronning Elizabeth II ved brug af hypnose. Drebin virkede ligesom lægen i Højt af flyve ikke bevidst om de absurditeter, der foregik omkring ham, også når han bidrog til dem. Nielsen sagde senere i et interview, at han havde udført mange stunt selv.[34] Denne film indtjente over 78 mio. USD, og blev godt modtaget af kritikerne. [35][36]

Høj pistolføring blev fulgt af to efterfølgere: Høj pistolføring 2 1/2 (1991) og Høj pistolføring 33 1/3: Den ultimative fornærmelse (1994). Høj pistolføring 2 1/2 solgte for 86,9 mio. USD, mere end den oprindelige film, og Høj pistolføring 33 1/3: Den ultimative fornærmelse indtjente 51,1 mio. USD.[37][38] Nielsen var åben overfor at spille med i en fjerde Høj pistolføring-film, selv om han tvivlede på, om den nogensinde ville blive indspillet.[39]

Nielsen medvirkede kortvarigt i World Wrestling Federation-programmet i sommeren 1994 på programmet WWF Monday Night Raw, hvor man profiterede på rollen son Frank Drebin ved at ansætte Nielsen (og George Kennedy) som superdetektiver, der skulle opklare mysteriet vedrørende The Undertaker, som var forsvundet ved Royal Rumble i januar samme år.[40]

Senere komedier

[redigér | rediger kildetekst]

Nielsen prøvede kræfter med en række lignende roller, men ingen af dem opnåede samme succes som rollen som Frank Drebin. Filmene efterlignede for det meste stilen i Høj pistolføring-serien med varierende succes blandt publikum og kritikere: mange fik dårlig kritik og fik dårlige salgstal. I 1986 spillede Nielsen en dramatisk og usympatisk rolle i komedien Skolens 'sorte' får. I 1990 optrådte Nielsen som en Frank Drebin-agtig rolle i en række reklamer i Storbritannien.

Selv om serien Høj pistolføring generelt parodierede politiserier, så fokuserede Nielsens senere komediefilm på specifikke mål. Kritikere sablede Repossessed (1990) og 2001: A Space Travesty (2001) ned, de var henholdsvis parodier på Eksorcisten og Rumrejsen år 2001. Begge film forsøgte at ramme den absurde komedieform, som Nielsen er kendt for, men de blev ikke godt modtaget.[41][42] Selv en hovedrolle i Mel Brooks' komiske gyserparodi, Dracula - En levende dødbider, opnåede ikke særlig høje antal solgte billetter, selv om filmen tjente bedre ind, da den blev udsendt på video. Både Spy Hard fra 1996 og Dødelig dødsensfarlig død fra 1998, henholdsvis parodier på James Bond-film og Flygtningen, blev mere populære på video, men blev ikke modtaget godt af kritikerne.[43][44]

Sidste år

[redigér | rediger kildetekst]
Leslie Nielsen i 2009 på DeSales University i Pennsylvania.

Selv efter de 80 år fortsatte Nielsen sin aktive karriere. Han spillede en række seriøse roller på film og teater (som sit enmands-teatershow, hvor han spillede Clarence Darrow), og han medvirkede i eller lagde stemme til reklamer og tegneserien Zeroman hvor han var stemme for hovedrollen, og han medvirkede i børneprogrammer og komediefilm. Hans søskendeforhold til hans ældre bror Erik Nielsen, en tidligere vicepremierminister i Canada, var emnet for en HBO-mockumentary kaldet The Canadian Conspiracy, i hvilken Nielsen optrådte sammen med andre prominente canadisk-fødte mediepersonligheder. Han var en kendisdeltager i CBS's Gameshow Marathon, hvor han spillede The Price Is Right, Let's Make a Deal, Beat the Clock og Press Your Luck til godgørende formål.[16]

Nielsen var med i over 100 film og 1.500 tv-programmer i sin karriere og spillede over 220 forskellige roller.[45][46]

Privatliv

[redigér | rediger kildetekst]

Nielsen var gift fire gange

  • Monica Boyar (1950–1956),
  • Alisande Ullman (1958–1973),
  • Brooks Oliver (1981–1983) og
  • Barbaree Earl (2001–2010).[47][48]

Nielsen havde to døtre fra sit første ægteskab, Maura og Thea Nielsen.[48]

Nielsen var fan af golf, og han dyrkede ofte golf i sin fritid.[49] Nielsen jokede med sit syn på golf: "Jeg har ingen målsætninger eller ambitioner. Jeg ønsker dog at opretholde min status som kendt, så de bliver ved med at invitere mig med til golfkonkurrencer."[49] Nielsens interesse for sporten førte til, at han medvirkede i flere instruktionsfilm med komedietilsnit.

Nielsen sagde i flere interview, at han havde nogle problemer med hørelsen.[50]

Død

[redigér | rediger kildetekst]
Leslie Nielsens gravsten
Leslie Nielsens gravsten

I november 2010 blev Nielsen indlagt på et hospital i Fort Lauderdale i Florida for at modtage behandling for lungebetændelse. Den 28. november meddelte Nielsens nevø, Doug Nielsen, til en radiostation, at Nielsen var sovet ind kl. 17.30 grundet komplikationer opstået af lungebetændelsen. Nielsen havde været omgivet af familie og venner.[51][52][53] Han blev begravet på kirkegården Fort Lauderdale Evergreen Cemetery.

Anerkendelser

[redigér | rediger kildetekst]

Blandt mange hædersbevisninger modtog Leslie Nielsen i 1995 UCLA's Jack Benny Award for hans roller i komedier.[33] I 1988 blev han person nummer 1.884, som fik en stjerne på Hollywood Walk of Fame på Hollywood Boulevard.[54] I 2001 blev han indskrevet i Canada's Walk of Fame.[55] Det følgende år modtog han Order of Canada, selv om han på dette tidspunkt også var statsborger i USA. Den 19. maj 2005 mødte han dronning Elizabeth II under festligholdelsen af hans provins Saskatchewans 100-års fødselsdag.[56] I 1997 fik han en Golden Palm Star på Walk of Stars i Palm Springs, Californien.[57]

Filmografi

[redigér | rediger kildetekst]

Film

[redigér | rediger kildetekst]
År Film Rolle Andre noter
1955 The Battle of Gettysburg Fortæller
1956 Ransom! Charlie Telfer Filmdebut som skuespiller
Kampen på dødskloden Kommandør John J. Adams
Vagabondernes konge Thibault
Er kvinder sådan? Steve Hilliard
1957 Hot Summer Night William Joel Partain
Tammy - bare 18 år Peter Brent
1958 Stædige Jason Oberst Stephen Bedford / Johnny Bledsoe
1960 Route 66 (TV-serie)
1964 See How They Run Elliot Green Første TV-film
Night Train to Paris Alan Holiday
1965 Dark Intruder Brett Kingsford
Harlow, Hollywoods dronning Richard Manley
1966 En nations helte Oberst George Armstrong Custer
Beau Geste Løjtnant De Ruse
1967 Code Name: Heraclitus Fryer
The Reluctant Astronaut Major Fred Gifford
Gunfight i Abilene Grant Evers
Rosie - alle tiders bedste Cabot Shaw
1968 Med U.N.C.L.E. i hælene General Maximilian Harmon En The Man From U.N.C.L.E.-film
Krigens symfoni Victor Rice
Dayton's Devils Frank Dayton
Companions in Nightmare Dr. Neesden
1969 Trial Run Jason Harkness
Deadlock Løjtnant Sam Danforth
How to Commit Marriage Phil Fletcher
Change of Mind Sheriff Webb
1970 Night Slaves Sheriff Henshaw
The Aquarians Official
Hauser's Memory Joseph Slaughter
1971 Incident In San Francisco Løjtnant Brubaker
Four Rode Out Mr. Brown
They Call It Murder Frank Antrim
1972 SOS Poseidon kalder Kaptajn Harrison
1973 ...And Millions Die! Jack Gallagher
Snatched Bill Sutting
Amanda Fallon Mr. Cummings
The Return of Charlie Chan Alexander Hadrachi
1975 Can Ellen Be Saved Arnold Lindsey
Threshold: The Blue Angels Experience Fortæller
1976 Grand Jury John Williams
Project Kill Jonathan Trevor
Brinks: The Great Robbery Agent Norman Houston
1977 Sixth and Main John Doe
Day of the Animals Paul Jenson
Døden på hjul Stanley Millard
Kentucky-kliken Mand i Feel-O-Rama-film Cameo-rolle
The Amsterdam Kill Riley Knight
1978 Little Mo Nelson Fisher
1979 Institute for Revenge Hollis Barnes
The Albertans Don MacIntosh
Riel Major Crozier
Byen brænder Borgmester William Dudley
1980 OHMS Guvernør
Højt at flyve Dr. Rumack
Prom Night Mr. Raymond Hammond
1981 A Choice of Two Ukendt
1982 Twilight Theater Flere roller
Foxfire Light Reece Morgan
Manden med det livsfarlige kamera Mallory
Creepshow Richard Vickers
1983 Prime Time Ukendt
The Night the Bridge Fell Down Paul Warren
Cave-In! Joseph 'Joe' Johnson
The Creature Wasn't Nice Kaptajn Jamieson
1985 Murder Among Friends Unknown
Reckless Disregard Bob Franklin
Blade in Hong Kong Harry Ingersoll
Striker's Mountain Jim McKay
1986 The Patriot Admiral Frazer
Skolens 'sorte' får Mr. Dunbar
1987 Nightstick Thad Evans
Nuts Allen Green Sidste ikke-komedierolle
Home Is Where the Hart Is Sheriff Nashville Schwartz
1988 Dangerous Curves Greg Krevske
The Railway Dragon Fortæller Første animationsfilm
Høj pistolføring Frank Drebin
1990 Repossessed Jebedaiah Mayii
1991 All I Want for Christmas Julemanden Familieferiefilm
Høj pistolføring 2 1/2 Frank Drebin
Chance of a Lifetime Lloyd Dixon
1993 Digger Arthur Evrensel
Surf Ninjas Colonel Chi
1994 S.P.Q.R.: 2,000 and a Half Years Ago Lucio Cinico
Høj pistolføring 33 1/3: Den ultimative fornærmelse Frank Drebin
1995 Mr. Willowby's Christmas Tree Willowbys butler
Rent-a-Kid Harry Haber
Dracula - En levende dødbider Grev Dracula
1996 Spy Hard Dick Steele, Agent WD-40
1997 Mr. Magoo Mr. Magoo
1998 Safety Patrol Mr. Penn
Family Plan Harry Haber
Dødelig dødsensfarlig død Ryan Harrison
1999 Pirates 4-D Captain Lucky
2000 Santa Who? Julemanden
2001: A Space Travesty Marskal Richard 'Dick' Dix
2001 Camouflage Jack Potter
Kevin of the North Clive Thornton
2002 Men with Brooms Gordon Cutter
2003 Scary Movie 3 Præsident Harris
Noël Noël Fortæller
2006 Scary Movie 4 Præsident Harris
2007 Music Within Bill Austin
2008 Superhero Movie Uncle Albert
An American Carol Grampa / Osama Bin Laden
Slap Shot 3: The Junior League Borgmester i Charlestown
2009 Spanish Movie Læge
Stan Helsing Kay
2011 Stonerville Producer
Ukendt The Waterman Movie Ready Espanosa Stemme[58]

Fjernsyn

[redigér | rediger kildetekst]
År Titel Rolle Andre norer
1953 Jukebox Jury Sig selv
1958–1961 Alfred Hitchcock Presents Lloyd Ashley & DA Rudolph Cox To afsnit
1959 The Swamp Fox Oberst Francis Marion
1960 Thriller Alan Patterson (hovedrolle) Afsnit: "The Twisted Image"
1960, 1964 Wagon Train Jeremy Dow, Brian Conlin To afsnit
1960 The Untouchables Tom Sebring Afsnit: "Three Thousand Suspects"
1961 The New Breed Price Adams
1963 Channing Professor Paul Stafford Enkelt afsnit
1963–1964 Flygtningen (TV-serie) Martin C. Rowland & Harold Cheyney To afsnit
1964 Your First Impression Sig selv Enkelt afsnit
1964 The Alfred Hitchcock Hour Steven Grainger Enkelt afsnit
1964–1969 The Virginian Ben Stratton Fem afsnit
1965 Voyage to the Bottom of the Sea Kaptajn Wayne Adams Ét afsnit: "The Creature"
1965 Peyton Place Vincent og Kenneth Marham (tvillinger) 19 afsnit
1967 Brødrene Cartwright Sheriff Paul Rowan Ét afsnit
1968 The Man From U.N.C.L.E. General Maximillian Harmon Enkelt afsnit: "The Seven Wonders of the World Affair Pt 1 & 2"
1969 The Bold Ones: The Protectors Vicepolitichef Sam Danforth Syv afsnit
1969–1974 Hawaii Five-O Brent & Oberst Faraday To afsnit
1971–1975 Columbo Peter Hamilton og Geronimo To afsnit
1971 Bearcats! Oberst Ted Donovan Enkelt afsnit
1971 Night Gallery The Phantom, Oberst Dennis Malloy To afsnit: "Phantom of What Opera?" og "A Question of Fear"
1973 M*A*S*H Oberst Buzz Brighton Afsnit: "The Ringbanger"
1973–1974 The Streets of San Francisco Betjent Joe Landers, Kriminalinspektør John T. Connor, & Big Jake Wilson Tre afsnit
1974 Cannon Eric Strauss Enkelt afsnit
1974 Kojak Michael Hagar Enkelt afsnit: "Loser Takes All"
1975 Kung Fu Vincent Corbino Fire afsnit
1975–1976 S.W.A.T. Larry Neal/Vince Richie Tre afsnit
1979 Backstairs at the White House Ike Hoover Tre afsnit
1980 The Littlest Hobo Borgmester Chester Montgomery Afsnittet "Romiet and Julio"
1982 Police Squad! Frank Drebin Nomineret til en Emmy Award
1984 Shaping Up Buddy Fox
1985–1986 Hun så et mord Kaptajn Daniels & David Everett To afsnit
1987 Highway to Heaven Richard R. Benson
1988 Who's the Boss? Max
1988 Day By Day Jack Harper Ét afsnit, nomineret til en Emmy Award
1989 Saturday Night Live Sig selv Enkelt afsnit
1992 The Golden Girls Lucas Hollingsworth Sidste afsnit
1993 Herman's Head Gud Enkelt afsnit
1994–1999 Due South Buck Frobisher Fire afsnit
1994–1996, 2001–2002 Katie and Orbie Fortæller
1995 Mr. Willowby's Christmas Tree Mr. Willowbys butler, Baxter
1996 Harvey Dr. Chumley
2000 Santa Who? Julemanden tv-film
2001 Liocracy Terrence Brynne McKennie
2003 Chilly Beach Julemanden Enkelt afsnit
2004 Zeroman Les Mutton / Zeroman
2007 Doctor*Ology Sig selv, vært
Lipshitz Saves the World Lipshitz's mentor Pilot
Robson Arms Cado Vasco

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Ross, Bob (24. maj 1996). "Worth the Rent" (Betaling nødvendig). The Tampa Tribune. Hentet 28. november 2010.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Simpson, Kieran (1980). Canadian Who's Who, Volume 15. University of Toronto Press. s. 736. ISBN 0-8020-4579-0.
  3. ^ Lumley, Elizabeth (2003). Canadian Who's Who 2003, Volume 38. University of Toronto Press. s. 1,103. ISBN 0-8020-8865-1.
  4. ^ "Leslie Nielsen, the comic with the Danish roots: "Comedy is what endures"" (Tilmelding nødvendig; Proquest Document ID: 494375361). Scandinavian Press. Vol. 4, no. 1. 31. marts 1997. Hentet 16. december 2009.
  5. ^ "Erik Nielsen dies at B.C. at 84". The Globe and Mail. Toronto. 5. september 2008. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  6. ^ "Biodata about Nielsen's abusive father". Arkiveret fra originalen 17. august 2011. Hentet 20. januar 2013.
  7. ^ "Leslie Nielsen, RIP. "And don't call me Shirley"". Chicago Sun-Times. Associated Press. 29. november 2010. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  8. ^ a b c d e Carr, Jay (13. marts 1994). "If Leslie Nielsen has learned anything, it's how to play slapstick with a ... straight face". The Boston Globe. Arkiveret fra originalen (Betaling nødvendig) 24. juli 2012. Hentet 1. december 2010.
  9. ^ Nielsen, Leslie; David Fisher (1994). Leslie Nielsen the naked truth. Pocket Books. s. 289. ISBN 0-671-79578-3.
  10. ^ "Playing Defense Funny Man Turns Serious with One-man Darrow Show". Chicago Tribune. 30. januar 2000. Arkiveret fra originalen (Betaling nødvendig) 25. juli 2012. Hentet 1. december 2010.
  11. ^ "No Joke! Nielsen in Drama". Rocky Mountain News. Reuters. 14. juni 1996. Arkiveret fra originalen (Tilmelding nødvendig) 2. november 2012. Hentet 1. december 2010.
  12. ^ Churchill, Bonnie (20. december 1997). "Leslie Nielsen Doesn't Take Himself Seriously, Nor Does Anyone Else" (Betaling nødvendig). St. Louis Post-Dispatch. Hentet 1. december 2010.
  13. ^ Wise, James E. Jr.; Baron, Scott (2002). International Stars at War. Annapolis, MD: Naval Institute Press. s. 221. ISBN 1-55750-965-4.
  14. ^ a b c Arnold, William (6. december 1988). "Shy actor loves his life as a comic". Seattle Post-Intelligencer. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  15. ^ Terry, Clifford (7. juli 1991). "Gunning for a Laugh". Sun-Sentinel. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  16. ^ a b c "Leslie Nielsen". CBS. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  17. ^ a b Erickson, Hal. "Biography". Allmovie. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  18. ^ Thomas, Bob (9. september 1993). "Nielsen is Serious About Comic Side". The Times Union. Arkiveret fra originalen (Tilmelding nødvendig) 5. november 2012. Hentet 1. december 2010.
  19. ^ Dalton, Andrew; Thomas, Bob (29. november 2010). "Leslie Nielsen, 84; versatile actor's career took off with comedies". The Boston Globe. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  20. ^ Thomas, Bob (28. juni 1991). "The Naked Gun 2½: The Smell of Fear – Funnyman Nielsen Used to be Serious". The Cincinnati Post. s. 1C.
  21. ^ Vincent, Mal (18. marts 1994). "It's no Fun Playing it Straight" (Betaling nødvendig). The Virginian-Pilot. Hentet 1. december 2010.
  22. ^ "Forbidden Planet (1956)". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
  23. ^ Craft, Dan (24. september 1999). "From Drebin to Darrow". The Pantagraph. s. D1.
  24. ^ Petrakis, John (24. august 1998). "Nielsen Still Kicking in `Wrongfully Accused'". Chicago Tribune. s. 2.
  25. ^ Bawden, Jim (18. august 2002). "Leslie Nielsen comes home for CBC's 50th – Veteran actor and comedian is the host of comedy special". Toronto Star. s. D3.
  26. ^ Clark, Mike (15. september 2005). "New on DVD". USA Today. Arkiveret fra originalen 1. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  27. ^ a b Wahl, Ken (9. december 2009). "Stargazing answers your questions; 'The Swamp Fox'; 'Silent Night, Lonely Night'". The Kansas City Star. s. D12.
  28. ^ Brode, Doug (12. december 1988). "Nielsen Makes the `First String' in Films". The Post-Standard. s. D10.
  29. ^ "Airplane! (1980)". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
  30. ^ Dudek, Duane. "25 years and still laughing; Airplane!' maintains its cruising". Milwaukee Journal Sentinel. Arkiveret fra originalen 30. april 2008. Hentet 23. februar 2009.
  31. ^ Dalton, Andrew; Thomas, Bob. "'Airplane!', 'Forbidden Planet' actor Nielsen dies". The Monitor. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  32. ^ Leslie Nielsen Emmy Award Winner
  33. ^ a b "Leslie Nielsen". The Biography Channel. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  34. ^ "Leslie Nielsen Interview (Radio)". KJZZ 91.5 FM. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  35. ^ "The Naked Gun: From the Files of Police Squad!". Box Office Mojo. Hentet 23. februar 2009.
  36. ^ "The Naked Gun – From the Files of Police Squad! (1988)". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
  37. ^ "The Naked Gun 2½: The Smell of Fear". Box Office Mojo. Hentet 23. februar 2009.
  38. ^ "The Naked Gun 33?: The Final Insult". Box Office Mojo. Hentet 23. februar 2009.
  39. ^ Topel, Fred. "Scary Movie 3". About.com. Arkiveret fra originalen 25. december 2005. Hentet 23. februar 2009.
  40. ^ Baer, Randy; R.D. Reynolds (2003). Wrestlecrap: The Very Worst of Pro Wrestling. ECW Press. s. 168. ISBN 1-55022-584-7.
  41. ^ "Repossessed". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
  42. ^ "2001: A Space Travesty (2001)". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
  43. ^ "Spy Hard". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
  44. ^ "Wrongfully Accused". Rotten Tomatoes. Hentet 23. februar 2009.
  45. ^ "Leslie Nielsen, 2001 Inductee". Canadaswalkoffame.com. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  46. ^ Leonard, J.T. (10. februar 2000). "Nielsen Serious About Clarence Darrow Role" (Betaling nødvendig). Greensboro News and Record. Hentet 23. februar 2009.
  47. ^ "Leslie Nielsen". NNDB. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  48. ^ a b "Leslie Nielsen". Yahoo! Movies. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  49. ^ a b "Leslie Nielsen". Tribute.ca. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  50. ^ "Interview with Leslie Nielsen Actor and Comedian". AudiologyOnline.com. 9. december 2002. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  51. ^ "Leslie Nielsen dead at 84". CJOB. 28. november 2010. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  52. ^ "Leslie Nielsen, star of 'Airplane!' and 'Naked Gun,' dead at 84". CNN. 28. november 2010. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  53. ^ "Canadian movie star Leslie Nielsen dead at 84". Canada.com. Postmedia News. 2. november 2010. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  54. ^ "Leslie Nielsen Gets Star on Walk of Fame". Deseret News. 12. december 1988. Arkiveret fra originalen 2. december 2010. Hentet 20. januar 2013.
  55. ^ "The Canada Honours". Canada's Walk of Fame. 2010. Hentet 1. januar 2011.
  56. ^ "The Royal Homecoming" (PDF). Centennial. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. juli 2007. Hentet 22. februar 2009.
  57. ^ "Palm Springs Walk of Stars by date dedicated" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. april 2019. Hentet 20. januar 2013.
  58. ^ Labrecque, Jeff (30. november 2010). "Leslie Nielsen's final film, 'The Waterman Movie,' remains in limbo, says the director". Entertainment Weekly. Hentet 26. september 2011.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Leslie_Nielsen&oldid=11113264"